[Abraham og de to skuespillere. Skuespiller 1 og 2 i de første to af tre senge i forlængelse af hinanden langs bagscenen]
Abraham: ”Trold kan tæmmes. Prinsessorisme er dens navn.”
Skuespiller 1: [Sætter sig højlydt grinende op i sengen] ”I mange trælse kulturer ude omkring i verden ville den vits falde til jorden. Men jeg er født under kristne himmelstrøg. Eksorcisme. Prinsesse. Prinsessorisme.”
Abraham: ”Såh. Hvordan forstod du den?”
Skuespiller 1: ”Prinsessorisme. Prinsessorisme. Lyt! En dejlig neologisme!”
Abraham: ”Prinsessorisme.”
Skuespiller 2: ”Lad være med at lyde så pseudodyster. Jeg vil sove.”
Abraham: ”Jeg har endnu til dato aldrig mødt en mand der var pseudodyster. Mindst af alle mig selv. Jeg har faktisk endnu til dato aldrig mødt mig selv. Goethe mødte sig selv.”
Skuespiller 1: ”Hvor opmuntrende.” [Alle tre fniser i deres senge]
Abraham: ”Jeg vil sove.”
Skuespiller 2: ”Jeg vil sove.”
Skuespiller 1: ”Godnat Abraham.”
Abraham: ”Godnat skuespiller 1.”
Skuespiller 2: ”Godnat Skuespiller 1.”
Skuespiller 1: ”Godnat skuespiller 2.”
Abraham: ”Godnat skuespiller 2.”
Skuespiller 2: ”Godnat Abraham.”
[Lys slukkes]
Abraham: ”Jeg er tørstig.”
