Skuespiller 1: Fra medfølelse til medlidenhed. Fra medlidenhed til medfølelse. Det er sagen! Se nu vores Abraham. Han mestrer denne prioritering til perfektion og hvilken situationsfornemmelse han besidder. Han er, om nogen, et menneske efter mit hoved. Forklaringen må naturligvis være at han sover hele dagen og natten med. Selvom jeg ikke udelukker at han skjuler sig i en eller anden avanceret karrieres irgange. Hvor opholder han sig nu?
Skuespiller 2: Han skjuler sig rimeligvis i en komfortabel bil på vej til et eller andet jobrelateret.
Skuespiller 1: Har du spurgt ham hvad han arbejder med?
Skuespiller 2: Et andragende.
Skuespiller 1: Et andragende? [Griner] Men det er jo en vits!
Skuespiller 2: En vits?
Skuespiller 1: Men det er jo en vits fra Dickens!
Skuespiller 2: Når du siger det. David Copperfield?
Skuespiller 1: Ja da! Abraham har mange mystiske kort på hånden og nogle af dem stammer fra den anden verden. Men jeg tror Anne Lise har misforstået hans høflighed og belevenhed. Han beundrer. Han beundrer simpelthen de mennesker han møder. Alle slags. Det er en skam for denne prægtige Abraham at hans medmennesker ikke åbner sig mere og at de ikke lytter mere. Abraham vokser.
Skuespiller 2: Vokser?
Skuespiller 1: Hør nu! I medfølelsen prøver man at regne den andens følelser ud. Medlidenhed er noget med at slå kolbøtter for hinanden. Har jeg ret?
Skuespiller 2: Utvivlsomt. Medlidenhed er Tolstojs Herre og Tjener. Men hvad er medfølelse?
Skuespiller 1: Gak til vores Abraham og bliv viis! Abraham var pjattet medlidenhed igennem tre decennier indtil han opdagede at det gav nul fisse og efterlod ham arm og forhutlet. Tre decennier hvor han skulle høre intellektuelle afgive samme uldne forklaring på hvorfor lige netop de ikke kunne bruge Kristus som Han er. Det var trættende blufærdigt for vores Abraham at lægge øre til.
Skuespiller 2: Det var påtaget blufærdigt.
Skuespiller 1: Det var ydrestyret blufærdigt.
Skuespiller 2: Det var trættende blufærdigt. Abraham er mere moden nu.
Skuespiller 1: [Stopper brat op og betragter glædeligt overrasket skuespiller 2] Mener du det?
Skuespiller 2: Javist.
Skuespiller 1: Jamen hvad betyder det?
Skuespiller 2: Modenhed betyder at vide hvornår man skal være medlidende og hvornår man skal være det andet.
Skuespiller 1: Det andet?
Skuespiller 2: Medfølende.
Skuespiller 1: Det lyder som en hård balancegang. Nærmest overjordisk vanskelig. Hvis man mestrer livet til perfektion har man vel ikke brug for andre mennesker.
Skuespiller 2: Du glemmer den stærke kvinde.
Skuespiller 1: Anne Lise. Hvordan passer hun ind i Abrahams liv?
Skuespiller 2: De er skabt for hinanden.
Skuespiller 1: Det må være mærkeligt at være menneske. Drøjt.
Skuespiller 2: Ikke drøjt. Vidunderligt.
Skuespiller 1: [Ivrigt, nysgerrigt] Mærkeligt?
Skuespiller 2: Hahaha. Vidunderligt. Vidunderligt, kære ven.
[Lys slukkes]
