Jeg er bange for at beslutningen om at bringe Dagbladet Informations sikkert velmente kronikserie om spiritualitet snarere udgår automatisk fra det mest usmagelige træk ved vores nationalkarakter end den er udtryk for en velovervejet filosofisk følsom beslutning, som fx at distancere os folkeligt såvel som individuelt fra dette træk og blive lidt klogere så vi kan skelne mellem hjerte og hjerne uden at det løber sammen og vi bliver tossede af selvtvivl.
Den danske åndelige lighedstænkning er det mest usmagelige træk ved vores nationalkarakter. Enhver skal lyttes til. Talent er noget ”enhver” kan forholde sig til og bedømme. Så dumt.
Der ligger en vældig livsuduelighed gemt i denne selvtvivlsinducerende åndelige lighedstænkning som jeg er opmærksom når jeg skriver. Men jeg opfatter den som kaotisk at grave ned i. Så må jeg gøre noget andet. Som at læse Selma Lagerlöf. Som at styre hestene udenom, for at bruge en metafor fra Freud.
