Da jeg kommer ind i atelieret finder jeg kunstneren Brando Dalfrøcies i færd med at opdrage sin bror. “Du husker nok at overinderlige har svært ved at holde sødmefulde og naive tekster ude fra hinanden.” Broren og jeg udveksler usikre blikke.
Der er mange beundrere i lokalet. Fraværet af en radio der spiller P4 i det uendelige med dens “Det skal nok gå! Det går jo!” musik til folk der egentlig hellere ville være hjemme, dæmper mig lidt ned og får mig til at indse at jeg står og underholder.
Da jeg ydermere forstår at Dalfrøcies og Maradjøngade føler sig som Braque og Picasso bliver jeg bister.
Sæt jer lige ned engang.
Børnehavekommandoen tænder et lys i Picassos øjne og han tager en vams der hænger blandt de mange genstande og maleremedier og folder den ud på gulvet. De andre følger trop og sætter sig behageligt.
Om lidt skal vi på gåtur.
Der bliver en jubel og en hujen.
Find jeres madkasser frem.
