Home Non-categorized I læsere: “Der er en fyr der er vild med os. Nu...

I læsere: “Der er en fyr der er vild med os. Nu er vi blevet fortvivlede i forhold til hvordan vi skal afvise ham”

889

“Vi tror at vi kan skyde samfundets og samtidens dybe værdiforvirring ind.”

“Det er interessant det dér. Hvorledes vil I gøre sligt?”

“Vi er medfølende, men vi har et argument for ikke at være medlidende. Der er dér vi skyder værdiforvirringen ind som præmis.”

“Der er aldrig noget argument for at være medfølende fremfor medlidende.”

“Hvad er dit argument for at være medlidende fremfor medfølende?”

“Gud.”

“Du mener det at du tror Gud findes?”

“Nej. Ikke det. Bare Gud.”

“Medlidenhed har sprogligt sådan en lav status i disse dage. Man bruger det nærmest som en bebrejdelse.”

“Ja. Medlidenhed bliver anset for en ynkværdig vildfarelse der peger hen imod skammelig, umoden livsuduelighed for medlideren og for den man har medlidenhed med: en person der er både taber og mere specifikt: en person man ikke rigtig kan tale med.”

“Her har vi sådan brug for en opførselsformel.”

“Forståeligt. Forståeligt. Det man svarer er: ‘Jeg håber du vil passe på dig selv.’ ”

“Skal man sige det inderligt?”

“Ja. Men man skal ikke bruge ordet ‘inderligt’ .”

“Hvorfor ikke?”

“Fordi inderligt er måden man skal sige det på så det bliver en kærlighedsgerning overfor den der elsker jer vildt.”

“Kan du godt lide Havrefras?”

“Byg.”

“Spiser du byg?”

“Byg et hus.”

“Øh.”

“Jeg ved det lyder teologisk.”

Previous articleI læsere: ”Vi skal uddele en klar fyreseddel og er blevet noget så fortvivlede over hvordan vi skal udtrykke os i vores afskedshilsen”
Next articleDet spøjse besøg hos Brando Dalfrøcies
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)