“Du glemte lige, at tilgivelse ikke er mulig.”
Det er muligt.
“Og så ville jeg gerne have din opbakning.”
Til personligt at leve med den mindre utryghed ved ikke at kunne tilgive i en given situation og relation? Det er menneskeligt. Det forstår jeg godt. Ufred kan sagtens være pænere end pænhed. Nemmere at håndtere. Nemmere at leve med. Nemmere at elske hen over.
“På trods af?”
Hen over.
“Hen over?”
Hen over.
“Hen over?”
Hen over.
“Hen over?”
Hen over.
“Det er et mærkeligt interview, dette.”
Hvorfor?
“Nå, det var bare sådan en følelse, jeg fik.”
Ja.
“Du hedder Christo “Néels Nilen Nålebånd” Navlebånd. Jeg troede bare det var nok at du hed sådan noget. At der kunne blive plads til mig som gæst i interviewet.”
Jamen du er gæst.
“Tak.”
Men tilgivelse kan vi ikke definere som en naturlig gestus fra et stort hjerte. Det er en underfuld ting. Tilgivelse er ikke fra et stort hjerte. Det er fra et almindeligt hjerte. Tilgivelse er stort fordi det kan rumme at vi har et horn i siden på hinanden, alle slags irritationsmomenter, misundelse, ondskab, had, nid og nag. Det er fejlagtigt at se på tingene på anden vis. Det er fejlagtigt at se tilgivelse helt anderledes. Det kan knuse hjerter, ødelægge liv og skrue priserne på rødspætter unaturligt i vejret der hvor de sælges levende i løssalg af arabere, fx på stranden, i akvarier på de der hjul.
“Flikoriehjul.”
Flikoriehjul eller Fansahjul.
“Fansahjul?”
Tilgivelse er noget levende. Eget cpr-nummer og fast adresse i Holbæk.
“En fremragende by.”
Med gode parkeringsforhold.
“Jeg var engang ved at køre galt på grund af solen, da jeg svingede fra havnen op ad Algade.”
Det skulle du ikke have gjort.
“Jamen jeg gjorde det ikke.”
Solen i Holbæk er noget værre noget. Hvorfor sidder du med min sok?
“Jeg lægger den pænt sammen.”
