Giv plads til den kedeafdet. Fjern et par stole. Grunden til, at jeg skriver denkedeafdet og ikke den sørgende er at der kan være en endogen grund til humørfaldet, så som at den grædende blot er dybt deprimeret, modløs eller forstemt.
Giv den grædende plads til at være ked af sne, ved at nævne sne.
Tør den grædendes øjne og læg en hånd på vedkommendes pande. Denne gestus har ingen foruden én af de kvinder jeg har knaldet med ydet mig. Det i sig selv er værd at tude over.
Nævn sol og giv den kedeafdet plads til at græde lidt over det. Nævn solskiven og hyggelige, omend formålsløse, strande på Barbados.
Sådan fortsætter du indtil 18. Nu er den grædende blevet myndig.
