“Det her er en billet til Mårum og det her er en billet til det liv jeg har lige nu.”
Hvad er Mårum?
“Det er en sodavand uden smag.”
En mineralvand.
“Også en by i Grib Skov.”
Har du noget imod at lade være med at træde mig på foden?
”Det skal jeg lade være med.”
Tak.
”Det her er en billet til at gå en tur på den vej derovre.”
Hvor meget koster den?
”10 kroner.”
Men jeg behøver ikke en billet for at gå en tur på den vej derovre.
”Det er korrekt.”
Hvorfor skulle jeg da bruge ti kroner på en billet?
”Fordi vejen ender ved et gyldent hus.”
Fortæl.
”For mere end to hundrede år siden levede der i Grækenland to biller. Billerne var søvnige. Der var nemlig det vi i dag forstår som almindelige mennesker overalt i gaderne. Så på den måde… Øh. Så på den måde kan du nok forstå at et gyldent hus er noget særligt.”
Jeg mener slet ikke vi mennesker kan noget.
”Det er en radikal påstand.”
Undskyld. Det fløj bare ud af mig.
”Det gør da ikke noget. Det er spændende. Hvad mener du med at vi ikke kan noget?”
Ved ikke.
“Godt. Godt. Men det her er altså ikke en filosofisk Rorschach test. Det er et interview med et billetmenneske.”
Billetmenneske.
“Jeg sidder her med mine 63 billetter.”
Billetmenneske.
“Nogle af dem er stemplede af chaufføren på Kaninekspressen.”
Billetmenneske. Men billetmenneske?
“Ja.”
Jeg mener bare… Jeg oplever, at man ikke kan tage ting for givet. Desuden… Man skal tage en dag af gangen. Dine billetter virker eksistentielt ukurante.
“Den her er grå.”
Det ser jeg.
“Ligesom himlen på en grå dag.”
