Forfatteren med det gode danske navn Hektor Neglevakuum har gjort det igen, er jeg ret sikker på, for jeg er ikke nået igennem bogen til min deadline. Indtil videre har de to hovedpersoner bare siddet i toget overfor hinanden på togbanen der løber langs Irisvej og slår et smut op forbi bageren på Svupvænget. En strækning på godt 4000 kilometer. Man ved at de taler sammen, men bare ikke hvad de taler om. Det er et lidt anstrengende fortællemæssigt greb, men man får som læser nogle spændende iagttagelser om de ting der suser forbi vinduet. Masser af hunde. Jeg elskede Neglevakuums egen optræden i bogen med trekantet slips. Her er skriften varm og kaster en masse betydning af sig. Ved gennemgangen af min egen tekstlæsning, det raslede en del og forstyrrede de andre beboere, det indrømmer jeg såre gerne, såre gerne, nåede jeg op på firetyve tolkninger af denne passage. Neglevakuum er en spændende og mystisk herre. Se bare hvor flot han klarer sig i konversationen med den trælse følgesvend Urdu:
Hektor Neglevakuum: “Verden består ikke af gode og onde mennesker. Den består af mennesker der har en kunstnerisk praksis, fyrbødere og karameller. Der findes kun én eneste landskinke. På hele jorden.”
Urdu: “Der findes masser af landskinker.”
Hektor Neglevakuum: “Nej.”
Urdu: “Antyder du at jeg er ond?”
Hektor Neglevakuum: “Ja!”