Den Anden Avis er taget med på sidstedagen af et meget langt, flere uger faktisk, ateistisk kursus i at sige eller tænke noget afdæmpet. Her modtager jeg først en chokoladekalender uden chokolade.
»Det er meningen at man siger eller tænker noget afdæmpet når man åbner lågen i stedet for at gufle chokolade i sig.«
Hvad hvis man tænker hvorfor 17 der ikke er chokolade i en chokoladekalender?
»Det må man godt tænke.«
At denne her højrøvede ateist står og fortæller mig hvad jeg godt må tænke er vel bare latterligt. Men det som næsten får mig til at glemme at kristendommen primært handler om fortabte, det som giver mig en ubændig lyst til at trække ham i næsen er, at han tilsyneladende tror, at han har god kontakt med mig, som vi står her.
Du tror du har god kontakt med mig, som vi står her, ikke?
»Jo.«
Men hvad hvis jeg fortæller dig at jeg oplever det på en anden måde?
»Oplever du ikke hvordan min, ganske vist lidt kedelige, ateisme, nærmest fyldes helt ud til hjørnerne inden i mig af en herlig humanisme som et enormt gulvtæppe af afdæmpethed der kan skimtes i mit blik?«
Du har da et fint blik.
»Tak, i lige måde.«
Du står på min sko.
»Åh, undskyld!«
