Den treårige bryder kommer gående ind i hotellets store balsal. Hans langsomme måde at gå på og føre sig får de omkringsiddende til at hviske. Upåvirket af latterbrøl og sygelige forsøg på at efterligne hans kære lille stolte ansigt går han hen og inspicerer nonchalant en bordkant mens han afventer overtjenerens hastige, målrettede komme. Han tager mål af den kraftige høje mand og nikker høfligt.
„Goddag. Hvad er navnet?“
„Katson.“
„Vi har et bord ved siden af den meget søde unge kvinde Spakka. Hendes selvindsigt og verdensforstand drøner derudaf og hun er ikke fej.“
Katson blinker og smiler.
„Ting, som kun en far kan se.“
