Home Non-categorized Det epokegørende Harry Jenkins interview

Det epokegørende Harry Jenkins interview

1167

Det næstmest irriterende ved det såkaldte oplyste samfund er at mange via uddannelse løgnerisk iklæder sig et sprog der ikke er deres eget og hvor barnligheden dermed lukkes ude. Det mest irriterende er, at der findes et hav af digtere som bliver forførte af denne tilstand til at erklære at de har opdaget det. Men alle har opdaget det.

Opdaget hvad?

Ja, opdaget at det lille sprog er det mest svageliggørende der findes. Disse digtere gør nøjagtig det samme for de kæmper imod barnligheden ligeså desperat som fuskesprogerne ved at lave såkaldte digte og såkaldte romaner. Men romanen og digtene er anstrengende og svære former at arbejde med og der går ofte meget barnlighed, herunder barnlig fascination og barnlig morskab, tabt i anstrengelserne med at skrive dem. Det er puritanisme. Kierkegaard er ikke puritaner. Det er 0,005 procent af nutidens såkaldte forfattere der er puritanere. Et alt for højt tal.

Hvordan definerer du en puritaner?

Som et vrag der konsekvent fravælger passionen ved at forvise den.

Det lyder fuldstændig som Nietzsche.

Nietzsche var ikke en barnlig mand. Han forsøgte at ligne en da han lå og legede hestevogn på det dersens billede med Lou. Men han var en alvorlig herre.

Hvad forbinder du barnlighed med?

At erkendelse er stykkevis, men også, og helst, spøjs. Ligesom i Bibelen. Ligesom i medierne. Folks nyhedsnarkomani har et sundt element. Men det er ofte ikke sprogtrænende. Det er ofte sproghæmmende resultatater man opnår ved at være nyhedsnarkoman.

Nu forstår jeg hvad du mener. Det var klogt sagt.

Se på passionen i dens næstmest fine form. Elskeren og elskerinden.

Nu forstår jeg hvad du mener. Jeg skulle bare lige fatte det. Jeg var dum.

Ja, du var dum. Alle drømmer om den store kærlighed og sidespringet på en og samme tid. Så læser vi medier og kriminalromaner i stedet og fortrænger fuldstændig vores passionslyst.

Nu lyder du som Freud.

En elsker og en elskerinde forudsætter et stort sprog og ikke en overenskomst om det såkaldt åbne forhold. Enhver kan komme et stort skridt videre imod det store sprog ved at læse. Og meget gerne pjat.

Jeg er med.

Er du?

Du siger fornuftige ting.

Gør jeg?

Selvom du lyder lidt som Nietzsche og Freud. Lidt af hvert. Det er godt nok.

Barnligheden serverer en helt masse dejligt usammenhængende tankemateriale som kræver et stort sprog simpelthen. Den udgør et godt supplement til at undgå at lade sig styre af sit libido livet igennem. Derfor er et elsker-elskerinde forhold ligeså forseglet og evigt som et ægteskab.

Er det?

Man skal være naturlig og ikke drømme om at meddele sig hel og tro man kan eller skal det.

Du lover dine læsere både ægtefælle og elskerinde.

Selvfølgelig, selvfølgelig.

Men altså ikke på vores samtids præmisser?

Nej, på Mitterrands. Katolikkerne er stilfulde i deres religiøse underkastelse under passionen. Deres kirkebokse forstår vi ikke. Men det er fordi vi ikke forstår elsker-elskerindeforholdet.

Nu lyder du lidt som Samuel Beg.

Samuel Beg?

Beg.

Ham der via ekstremt fascinerende veltalenhed langsomt overbeviste sin hustru om at han skulle have en singleelskerinde men at hun endelig ikke måtte få en elsker?

Lige netop.

Hvordan gjorde han det?

Spørger du af nysgerrighed eller interesse?

Jeg synes det lyder mandigt.

Mandigt?

Mandigt. Dejlig mandigt. Alvorligt. Ligesom Mitterrand da han stod og så alvorlig ud ved et eller andet mindesmærke.

Hvad var det for et mindesmærke?

Det har nok været Auschwitz.

Det har det nok.

Previous articleEn prut (den anden prut ud af to)
Next articleEn tyrkisk tanke
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)