Home Non-categorized En reklame for Snaller

En reklame for Snaller

1035

Den Anden Avis’ medarbejder suser hen over de pletvist glatte veje idet chaufføren behændigt undviger pletterne. Vi er kørt ud til den erklærede ateist Nixen Gudmand og den erklærede religiøse Taxi Gudmand for at høre på deres erklæringer. Jeg bevæger mig hen imod Nixen som træder et par skridt tilbage, galer op som en hane og gemmer sig bag Taxi som roder i lommen og fremdrager en ballon som han puster op. De første 30 sekunder med disse to har gjort et vist indtryk. Vi tager plads ved cafebordet og Taxi lægger ud.

Taxi: »Vores seneste diskussion har drejet sig om hvorvidt der er noget i andre menneskers postkasser eller de er opstillede som en form for practical joke eller hævn imod opfinderen af den dybe tallerken. Jeg mener personligt de er tomme.«

Nixen: »Hvorfor? Du generaliserer.«

Taxi: »Jeg har selv været ude og se. Der lå kun en reklame for Snaller.«

Nixen: »Du generaliserer fuldstændig. Desuden er din postkasse ikke tom hvis den indeholder en reklame for Snaller.«

Previous articleØkologisk kortslutning
Next articleÆgtepar lærer grækerne om madlavning
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)