Home Non-categorized En skøn utopi uden tunfisk

En skøn utopi uden tunfisk

554

Holo Holobrint arbejder for at alle der har talt sammen på internettet skal mødes i virkeligheden. Det har medført en del kø-dannelse på Vestmotorvejen, flere mord, apps, omfavnelser på færgedæk, lange køer foran prestigefyldte boliger, gaver, gensynsglæde, knald, gætterier, savl, konfetti, men vigtigst: mere afrundede mennesker.

“Folk bruger megen tid og penge på det at skulle se hinanden. Du kan se den stribe nede i dalen under os. Det er mennesker. De er landet med flyet i Prinzbergen, der ankommer et i timen, og går nu som fodgængere med lilla yoyoer imod Brannerpasset for at forberede sig mentalt på mødet med nu overjublende italienere der før var mavesure narrøve uden navn. Det kommer der meget sjov ud af. Folk danner sig primitive billeder af hinanden ved at skændes og håne hinanden og det er de interesserede i at få ud af verden. Enkelte bærer masker og giver hinanden frygtelige chok ved at råbe bøh, men de er yderst få.”

Jeg kan se der kommer en anden flok nu. Kom, lad os gå lidt til side.

“Jeg kan se via min app at der kommer en der engang har givet mig en opskrift på tunfiskesandwich.”

“Jeg kan ikke lide tunfisk.”