Hvert år er der enkedans i Skaft. Det er et sørgeligt syn. Hertha Skandor kommer hen til mig. Stortudende.
De krogede enker danser helt stille på gulvet.
Da banker det på døren.
Det er lille Rita Pjénl der står ude i kulden med en masse tøj på.
Det blæser ind.
Alle kigger.
“Jeg har fundet en kræmmerhushank,” fremstammer hun og rækker den frem imod Salomon Høppert, førsteenken.
Så kommer en anden skikkelse til syne i døråbningen bag lille Rita. Transportministeren.
Enker har enorm respekt for mænd. Disse er ingen undtagelse.
