Home Non-categorized God til at løbe rundt

God til at løbe rundt

1035

Indenfor

Det utrolige ved livet… set gennem… hvad?

Mm?

Hvad?

Set gennem hvad?

Det ved jeg ikke rigtig. Det er som om vi næsten altid ser det utrolige ved livet igennem et eller andet. Derfor kunne vi måske passende bruge en smule tid på at se lidt på hvad det er vi ser igennem.

Vi ser vel igennem en slags sort monokel?

Ikke nødvendigvis.

Ikke?

Når vi står med benene solidt plantet i en bæk har vi det godt.

Ikke nødvendigvis. Jeg tager altid det der vi ser igennem med mig når jeg stiller mig i bækken.

Stiller dig i bækken. Stiller dig i bækken. Hvad er det for noget vrøvl??

Nej, jeg lyver ikke. Jeg tager det med, det dersens man ser igennem når man virkelig ser livets mirakel. Samvittighedsfuldt og forsigtigt tager jeg det med.

Men nu ved vi altså ikke præcist hvad det er vi tager med. Skal vi så ikke lade være med at prale.

Det kan vi godt.

Hvad?

Det kan vi godt.

Udenfor

Har du husket det dér du ved nok?

Jeg har husket et løg.

Det var dog en underlig madpakke.

Hvad?

Det var dog en underlig madpakke.

Det var ikke en madpakke.

Hvad?

Det var et løg.

Redaktøren: Sig mig hvad silen laver I to her ude i skoven når I skal skrive til The Other Newspaper om livets mirakel?

Vi prøver at finde ud af hvad man ser igennem når man ser livets mirakel.

Redaktøren: Jamen så bare se videre.

Previous articleEnkedans
Next articleDen dersens vandrehistorie med Tage Fut
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)