Stort set alle dem jeg kender (og elsker) der er afstumpede og således ikke er deres egne følelser bekendt har det ad h til. Jeg fryder mig ikke over det. Jeg er ikke bekymret over det. Men tingene “går op”. Mennesker rundt om mig bliver dømt. Dostojevskij kæmpede mod nihilismen med store midler. Jeg kæmper imod kynismen og afstumpetheden med mindre midler: Der er ingen der “dybt i deres hjerte” ikke forstår kærligheden. Kærligheden forstår vi alle.
