Erik Esel sidder med et par vinger på skødet og griner en urungende latter. Jeg undrer mig over hvorfor han ikke har valgt en rungende. Jeg undrer mig også over de øjne han har valgt sig, men tager mig i det, ingen vælger selv deres øjne.
“Jeg fandt ud af jeg blev syg af at gå med hat.”
Jeg retter på mit ærme.
“Jeg blødte ud af øjnene.”
Jeg visualiserer, hvordan Erik Esel tog sin hat på og blødte ud af øjnene. Jeg tror ham ikke over en dørtærskel.
“Jeg er lystløgner.”
Ja?
“Jeg lyver. Blandt andet for at se om folk lader som ingenting eller de kommer med indvendinger, når jeg kommer med en mere eller mindre åbentlys løgnehistorie.”
Hvad tænker du om folk, der lader som ingenting, når du lyver?
“Jeg tænker, at de foretrækker enkelhed i tilværelsen. Ligesom klassiske skandinaviske møbler.”
Hvad tænker du om de andre?
“De, der beskylder mig for at lyve er dybest set selv løgnere.”
Men hvad består de af?
“Brint.”
