“Når man er blevet spist 293 gange, ved du hvad, så er man lige glad med om der kommer en forening af folk med samme udseende som én selv og siger at man er ok.”
Er du ikke en kerne?
“Jo.”
Bo Kerne, den 39-årige græskarkerne og hjertestarter retter på kraven.
Er det ikke svært at blive taget alvorligt når man er græskarkerne?
“Skønhed kommer indefra.”
Er der ikke nogen der opfatter dig som afstumpet eller mærkeligt egenskabsløs, som en slags ligegyldig botanisk mellemregning i universet?
“Jeg vil sige det på den måde at folk jeg mødes med kan mærke min kerne. Og jeg kan mærke min samtalepartners. Det er et godt udgangspunkt for tillid og det at opbygge en relation.”
Du er for kerneagtig til min smag. Du praler.
“Jeg kan heller ikke lide dig.”
Ikke det?
“Næh. Du sidder i et radiostudie og interviewer en græskarkerne. Det er visionsløst.”
Men det er jo dig jeg interviewer. Er du ikke glad for det?
“I det store billede er folk ligeglade med om jeg er mig. Dine radioprogrammer handler ikke om andet end denne, menneskeligt set, banale relation.”
Du er hvid og lille.
“Og du er en gås. En mandlig gås. Hvad kunne være mere udsøgt pinligt? Der er intet, intet interessant ved at jeg er mig for andre end mig selv. Hvordan får jeg en dråbe vand i dag? Hvad gør jeg for andre mennesker? Se, det er min sag, min helt private sag. Forholdet mellem mig og jeg er bare ikke interessant. Måske hvis jeg var Gud. Gud er den Han er. Det er det jøderne mener når de siger Jahve. Det gælder bare ikke for græskarkerner og mennesker, for der spiller illusionen og drømmen ind. Men med din uinteressante tilgang som er dybt, dybt ligegyldig fordi du ser jeg’er og mig’er allevegne bliver illusioner matte og drømme blodfattige. Du kan med andre ord ikke tillade dig at suge livet ud af dine lytteres hverdag for du ved ikke hvad de har brug for og hvordan de har det. Du kan netop ikke tale med andre mennesker.”
Så du synes ikke jeg er en hyggelig fætter?
“Nej! Jeg synes du er en frikadelle. Lad der ikke herske nogen som helst tvivl om det.”
Eftersom jeg ikke er god nok til at udføre mit arbejde, som jeg i øvrigt enormt godt kan lide, bedes du karakterisere en god interviewer.
“Jamen de findes. Jeg ved ikke hvordan de gør. Det må du selv finde ud af.”
