Home Non-categorized Essay, hvor jeg spørger mig selv: Føler jeg, som menneske med psykiske...

Essay, hvor jeg spørger mig selv: Føler jeg, som menneske med psykiske sygdomme, utvetydig respekt for de normale?

151

Det er et spørgsmål jeg føler mig nødsaget til at stille. Jeg føler et stærkt behov for at *melde ud* på en *nuanceret måde*, på en *sprogundersøgende måde* og på en *udfordrende måde*.

De fleste læsere vil nok her spørge hvordan det er at være sindssyg. Det er nemt at svare på for mig. Hvis du har haft et dårligt trip i forbindelse med hashrygning så forestil dig at du oplevede dette hyppigt. Det er meget lidelsesfuldt, ja. Men det er ikke “mere end det”. Jeg er også så mange andre ting og først og fremmest er jeg et menneske.

Jeg *føler* ikke en “utvetydig respekt” for de normale. Hvis jeg uden videre gjorde det, var der ingen grund til dette essay, denne undersøgelse.

“Mennesker der ikke erkender at unormalitet er *inde og røre ved de essentielle personlighedstræk hos dem selv* er jeg ikke videre interesseret i. Jeg føler de er irriterende, jeg føler der ofte kommer dumme ting ud af deres mund som ofte minder stærkt om uvalgt uempati. Kedsommeligt i længden.”

Ovenstående udsagn kom fra min lever men mit hoved er ikke absolut enigt.

“Jeg ville gerne selv have haft en *snild karriere*.”

Også dette udsagn er der noget rigtigt i, men tingene er blevet anderledes. Jeg elsker min *skæbne*, mit liv nu og her, så den med en snild karriere var måske alligevel “ikke rigtig mig”.

Vi er nu ved spørgsmålet:

“Kan man lære noget af sindssyge foruden at slå kolbøtter?”

Mit svar på det er ja, men det er uhyre vanskeligt at redegøre for hvordan et *hyppigt dårligt trip* sætter mig i stand til at lære nogen noget. Det handler om de livsvalg, den *livsform* man bliver ved at de psykiatriske hensyn jeg må tage til mig selv fylder mere end de eksistentielle lidelser som alle mennesker kender. Der er måske tale om en priviligeret position, mere priviligeret, i hvert fald, end man umiddelbart forestiller sig. Det er priviligeret at være fritaget for fx kedsomhed. Jeg synes ikke kedsomhed er *overvejende sundt*. Kedsomhed, *tilværelsens ulidelige lethed*, som Kundera så præcist karakteriserer den, sår mange dårlige korn i verden som bliver til tidsler i form af overforbrug, overturisme, stress og kontaktsvage mennesker.

Previous articleTage erindrer
Next articleEssay om dating-apps og net-dating
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.