Humor lænker det hele sammen. En essentiel bestanddel i humor er, for mig, tilstedeværelsen af en ”aggressiv markør” af at forfatteren, jeg, er der, lige midt i bogen, på side hihi 44, med min person, min horisont og min fantasi.
Aggressionen drejer sig først og fremmest om at jeg har sindslidelser.
At indskrive min aggression over at “noget ikke er som det skal være inde i mit hoved” i en tekst er en nødvendighed for at jeg føler at teksten er ærlig. Det er ikke udtryk for en stil som jeg selv har valgt og siden rendyrket.
Jeg opfatter mine sindslidelser som en genvej til en dybere fred og glæde end de fleste mennesker føler de ligger inde med. Jeg vil gerne dele og uddele denne freds og glædes kilde og grundlag med mine læsere, men det er ikke gjort på en dag eller to. Det kræver mod og ukuelighed. Det har jeg.
Hvad mon “de normale” tænker om The Other Newspaper. Der må jeg sige at også normalitetshykleriet og normalitetsfantasierne hos folk som de er flest i 2019 gør mig vred. “Det er normalt at være uperfekt” skurrer i mine ører for det er en mærkelig tom sætning. Der er også noget normalt ved at have sindslidelser, fordi det at have det sådan simpelthen rimer bedre med de grundlæggende eksistentielle vilkår.
Mange mennesker er på sporet af noget rigtigt når de “føler sig normale”. De har måske en levende horisont som de rigtig kan stritte i. De bruger måske deres fantasi i deres virke. De er heller ikke, hvilket gælder for mig, afskårede fra at “grave ned i sig selv stille og roligt og afdække konflikter med en psykoanalytiker”.
At jeg på vidt forskellige og ganske vist begrænsede måder føler at jeg har et udestående med eksistensen fordi mit liv så mange gange er blevet vendt på hovedet af mine psykiske sygdomme, som også har bevirket at jeg ikke har kunnet tale “normalt” med kvinder jeg har været forelsket i, at alle mine computerprojekter, mere end 15, er kuldsejlede fordi de var for urealistiske og at jeg ofte føler mig upasselig i en grad hvor mine inderste følelser og ikke andres behov for min opmærksomhed har vejet tungest, har betydet at en stor del af mine artikler her på min avis har drejet sig netop om at humor, for at være rigtig sjov, skal ryste op i teksten så den bliver nødlidende og inhomogen ligesom jeg føler jeg selv er på godt såvel som på ondt. Mine artikler er rystede. Mine artikler er opmærksomhedskrævende. Men sådan er de og jeg står jeg inde for dem og det samme gør du, min tilhører. Ellers ville du ikke bekymre dig om at læse dem.
