Selvkendskab er det samme som selvfedme. Det er noget hele kreasegmentet i København og Aarhus ikke ser. Delphihulen, med dens ”Kend dig selv” blev revet ned allerede før Sokrates stod på torvet i Athen og Diogenes trillede forbi i en tønde. Mennesker der hylder selvkendskab og selvrealisering er ofte hensynsløse overfor deres nærmeste fordi de førstnævnte er så usikre og frustrerede. De føler sig som ofre på en grusomt lidelsesfuld tåget eksistentialistisk måde og ser derfor ikke at de har en tilbøjelighed til at hævne sig blindt i blind jagt på dem selv, hvorfor civiliserede ting som at sige undskyld ikke falder dem ind. I virkeligheden var de bedre tjent med at have en levende horisont, forstået Grundtvigiansk.
Selvfølgelig kan hver enkelt af os forbedre os. Det sker i det indre menneske og det sker ikke på grund af os og vores ”gode vilje”.
