Hejsa Maradjøngade! Vi elsker hinanden! Jeg har en metode til at vi kan få det bedre i vores venskab og få noget mere glæde af hinanden!
»Et øjeblik. Vent lige. Stop en halv.«
Ja?
»Du brugte ordet metode.«
Ja? Er der noget i vejen med det?
»Nu er mit liv jo rimelig meget fyldt op med metoder. Jeg er jo et projekt frem for et subjekt og mit sind er et hav. Så det vil sådan set sige at jeg har valgt nogle metoder selv igennem en proces. Så jeg kan selvfølgelig ikke undgå at opleve din metode som en kritik af mig. Selvom jeg ikke har hørt om din metode, vel at mærke.«
Er det sådan du tænker hver gang nogen præsenterer dig for noget nyt?
»Ja.«