Leslie Egerod Maradjøngade har sat sit firmas logo samt nogle bogstaver grimt op på et vindue i Hyslysse.
“Ja, det er ikke det flotteste jeg har foretaget mig.”
Leslie ser modfalden ud da han og jeg står foran frisørsalonen i Hyslysse. Der er et fint logo med en springende delfin med midterskilning som hænger lidt lavt i forhold til de efterfølgende bogstaver.
Du har været en ged til at sætte de bogstaver op.
“Jeg har fumlet. Det er spildt arbejde.”
Det ser hjernedødt ud. Uprofessionelt.
“Det må du nok sige.”
Det er en ommer.
“I den grad.”
Resultatet er ovenud hæsligt.
“Ja, så er det altså heller ikke værre.”
Hvad?!
“Jeg laver det jo bare om.”
Onde karl!
“Hvordan kan det makværk på nogen måde gøre mig ond?”
Det er jo talentløst hængt op. Nærmest evnesvagt.
“Ved du hvad: rend mig i røven! Jeg laver det bare om en af dagene. Jeg brugte en masse kræfter på at få lortet lavet den dag i torsdags og var rimelig tilfreds med resultatet på daværende tidspunkt. I dag kan jeg udmærket godt se at jeg ikke kom i mål med noget, så at sige, anvendeligt. Jeg var stresset og havde det psykisk skidt.”
Du påberåber dig at du var syg i gerningsøjeblikket?
“Jeg var snarere i en dårlig fase. Jeg var ikke mig selv. Jeg var simpelthen ikke i en situation ligesom Walt Whitman var i dengang han forfattede sangen om migselv. Folk har så vanskeligt ved at rumme fasisk eksistentiel mistrivsel. Det er sket for mig mange gange i mit liv. At jeg er blevet ond og dum. At mine nærmeste har stødt mig væk i stedet for at give mig masser af kærlighed når jeg har haft det skidt.”
Hvem gider at elske en person der gennem lang tid er den dårligste version af sig selv? Hvem orker det?
“En fumlefingret stabejs der forsøger at klæbe nogle bogstaver op på et vindue.”
En børste der sætter bogstaver grimt op.
“Og selve min formulering: Kom og bliv pæn i håret hos frisør Maradjøngade.”
Er du enig i at det er en bekymrende mat og dum formulering?
“Absolut!”
Hvorfor diskuterede du ikke formuleringen med din kone?
“Fordi jeg ikke har en kone.”
Nu forstår jeg. Du ville bringe det i spil overfor eventuelle kunder at du er ensom.
“Tja…”
Men dér mener jeg du skyder dig selv i foden. En mat og dum formulering på et frisørvindue kan ikke bruges til at komme i kontakt med nogen som helst.
“Og hvorfor så ikke det?”
Man skal være fremme i skoen hvis der skal skabes kontakt. Man skal være kæk. Ligesom forfatteren Sally Rooney. Kvik og kæk.
“Men må jeg ikke bare få mit vindue i fred. Jeg vil bare have det står som det står.”
Der er en forkert beslutning.
“Men jeg vil have kunder i salonen som svinger med mig litterært.”
Sikke noget ævl!
“Jamen det er min vilje og jeg har det sidste ord.”
Vrøvl!
“Jeg ejer det vindue.”
