Det var en meget nervøs Fenta Pierbeck der indtog prædikestolen i lørdags ved et særligt arrangement, hvor der ved samme lejlighed blev begravet to, for at “intensivere den stemning af dagligdags højtidelighed som kendetegner lugten bag billige plastikfastelavnsmasker”; citatet stammer fra den skriftlige invitation ophængt i den lokale brugs. De to blev derefter fløjet direkte til København og siden til Aarhus, med det erklærede formål, som de havde nedskrevet i deres testamenter allerede mens de lå og afventede dødens komme på afdelingen, at “opnå en kortvarig posthum berømmelse som ved sin tåbelighed i bedste fald ville ødelægge den sorgfulde længsel hos de efterladte der elskede og savnede dem og dermed forære dem en naturlig anledning til at hytte deres eget skind”. Så blev der ellers hældt mel ud på kirkegulvet. Fenta talte længe om uvirkelighed.
