Du forsøgte dig da med ‘kristendommen er, for nogen mennesker, kærlighedens fundament’ her i indledningen af din ret lange stil.
“Ja. Der fik jeg fat i noget man ligesom kan bruge som briller til at se verden i sin helhed.”
Har du drukket?
“Nej.”
Du skriver om forskellige ting.
“Jeg får, ifølge censor, simpelthen skrevet for meget.”
Der er noget der piver bag en sort pude på side 3.
“Jeg forsøger mig med et par Mortenvitser, men emnet optager mig helt ærligt for alvorligt til den slags spøgefuldheder. Jeg griner heller ikke af vitsen om pibenen bag den sorte pude. Jeg var virkelig i færd med at koncentrere mig. Men det blev overgjort. Tomt, akademisk og akustisk. Rutinebavl. Jeg følte ellers en stor forpligtelse til at gøre det ordentligt. Jeg er agnostiker.”
Det er en meget nervøs stil i mine øjne. Hvis jeg havde været censor ville jeg også have givet den en ringe karakter.
“Ja. Jeg blev nervøs. Det ligger ellers ikke til mig. Som jeg netop oplyste er jeg agnostiker.”
Er din stil et forkølet agnostiker kampskrift?
“Den er snarere juks.”
Dårlig dag for et geni som dig.
“Ja. Du må tænke på, at min hjernes poetiske sigtbarhed er mere end 10.000 meter. På den afstand kan det være vanskeligt at se de aller mindste fisk, endsige de fugle der lever under vandet.”
Du bøvede lidt ud fordi du kun er 14 år gammel. Vi gamle søulke med hår på ryggen kan med det samme se at udsagnet ‘Alt drejer sig om den kristendom’ langt fra er en erklæring, fordi det ikke er talt sprog. Det er i hvert fald ikke noget man hører særlig tit.
“Korrekt. Forstået.”
Vi har begge lommen fuld af diamanter. Alle mennesker har de diamanter de nu engang skal have. Så diamanter er der nok af i verden.
“Det er bare at tage dem frem og se på dem.”
