Velkommen til min super-fine film.
En dag stod jeg på min gaffel ude på græsset og besluttede jeg ville skrive en øh-bøh-film.
Og gemme den som en fil.
Jeg kan godt lide filer nemlig.
Det er sådan en pudsig lille ting ved mig.
Ret kendetegnende muligvis.
Selvom man også vil forbinde min personlighed med andre interesser.
Tilsvarende med dig.
Nå.
Jeg kender dig jo ikke.
Men hvor om alting er: jeg ville forfatte og indspille en øh-bøh-film.
Hvad er en øh-bøh-film?
Det er bare en socialistisk film hvor manuskriptforfatteren ikke har gjort sig de store tanker om filmen.
Også spørgsmålet om hvad en film bør være ignoreres.
På den måde får man en interessant film.
Jeg tog et stykke papir frem.
Og så skrev jeg dette manus.
Det er jeg stolt af.
Mest fordi jeg selv medvirker.
Jeg er en kartoffel der hedder Iris.
Det glemte jeg at sige.
Slut.