Foran mig sidder Vif Klabaut med den sølvmønt der efter sigende ødelagde hendes liv i fredags. Naboens påstand. Jeg får lige et glimt af ham over hækken.
“Jeg har levet et liv uden mænd.”
Jeg kan næsten ikke tro det. Hun virker totalt almindelig i kontakten. Jeg kigger ud af kontaktens andet hul. Nu kommer Uborg med støvsugeren. Igennem ventilationssystemet med Vif. Hendes pandehår sidder skægt da vi lander foran computeren.
Statsministeren: Det er ærgerligt, at folk kan være ulykkelige.
