Ingemand Haxthausen, af nogle kritiseret for at være en høj, venlig mand, træder ind i lokalet og ser sig omkring. Jeg har forklædt mig som en orange stol og noget luft. Uheldigvis er alle øvrige stole i det ellers tomme lokale blå. Men luft er også blå. Blå? Det vidste du nok ikke. Det får Haxthausen til at lægge hovedet tilbage, men fordi han er meget distræt glemmer han at le af fuld hals og får i stedet øje på loftsbeklædningen der efter sigende rummer et enkelt saltkorn. Jeg lægger da også, heldigvis med det samme, mærke til læderstykket foran mig hvor der står med flotte bogstaver: “Loftsbeklædningen rummer et saltkorn.” Det får Ingemand til, lettere irriteret, at skubbe et andet læderstykke hen til mig, et hvor der står “Jeg er dannet af larve”. Fornærmet lukker jeg tre øl op og rækker en til Ingemand og en til stolekostumet. Med kolossal fart drikker jeg min egen.
