Der var stor jubel i Mundelstrup da månen torsdag blev beriget med en mund, som landede 14:33. Mundens ejer, professor Lene, kunne først ikke fortælle hvor munden var blevet af og måtte gribe til papir og blyant. Dette trick virkede, bortset fra at familien, der ikke havde drevet det så vidt som professoren i karrieremæssig henseende, men nok var gode til at opbevare kirsebær i et flot stort, solbeskinnet kobberfad, ikke forstod at papir og blyant fungerede helt anderledes end en mund. Hvor meget de end anstrengte deres forestillingsevner, anlæg for abstrakt tænkning og fantasi kunne de ikke få hverken papiret eller blyanten til at minde om en mund. De lyttede til papiret. De lyttede til blyanten. De lyttede sågar til en lygtepæl. Der skete intet. End ikke en vind rørte sig. Det var en svedende varm dag i juli. Harnødv Depp lå på maven i græsset og så ligegyldigt på Tino der jonglerede med seks forskellige mindre køkkenapparater mens han stod på en græsk karrusel.
