Arthur er flot. Men han har det med at blive viklet ind malertape. Hele den lille bys beholdning af malertape. Det får andre til at prutte, fortæller Arthur til Den Anden Avis. Jeg betragter Arthur. »Jeg ligner en fra min klasse der hedder Lasse«, afslører Arthur. »Egentlig forstår jeg ikke hvorfor skolen ikke varer helt op til halvtredsårsalderen. Så kunne man eventuelt slappe af derefter. Lære at sy. Ting man egentlig ikke har lyst til. Pudse sølv. Sådan nogle traditionelt kvindelige aktiviteter.« Arthur laver en lille tryllekunst. Piller en lille tyk metalmønt ud af armen. »Det er til ære fordi jeg skal i avisen.«