Æv. Jeg følte at jeg var skabt til en gymnasiel, teologisk, filosofisk, iværksættermæssig, skønlitterær kæmpekarriere. Lort. Nå. Det er vel ikke verdens største lort. Men det må være en nuanceret lort. En nuanceret lort? Findes det? Skidt pyt!
Sæt dig på et tidspunkt ned og lyt til Hartvig Takker?
Hartvig Takker? Hvem i al videste verden er det?
Han er den nye Fabryan Akker.
Og hvem er så det? Jeg bliver mere og mere nysgerrig og imponeret af din belæsthed.
Fabryan Akker er den nye Zimm Krypter.
Ok, jeg er med.
Når jeg ind imellem godt kan lide for en stund at lade mig forføre af selvhøjtidelige og ufilosofiske forfatteres monotone, egenartede, ofte ligefrem særprægede, kontrollerethed gennem digte, mantraer og litterære arbejder må det ikke tages som udtryk for at jeg kan eller vil forsvare deres værk, deres stil, deres ideer og deres menneskelige egenskaber som et samlet hele. Der er tale om en lille, betydningsfuld pause.
Jeg er udmærket klar over at Zimm Krypter er en god forfatter.