Home Non-categorized Maradjøngade fortæller om dengang kvinder gik med vest

Maradjøngade fortæller om dengang kvinder gik med vest

894

Vil du fortælle lidt om din far?

Han var en meget nysgerrig mand med en uendelig ringe selvindsigt, så en gang om ugen kom der indianere og hvide ridende herop med bulletiner som redegjorde detaljeret for hvilke personlighedstræk der kunne tænkes at ligge til grund for min fars gøren og laden nede i byen.

Det må have været sjovt, at være søn af en sådan mand.

Ja. Mine kammerater var meget misundelige.

I må have haft det sjovt her?

Det var sjovt ja. Ikke mindst for de ridende. Så kom de op at sidde på en rigtig hest.

Tilfredsstillede disse bulletiner hans nysgerrighed og gav ham det man kan kalde et solidt overblik over hans individualitet, personlighedstræk, karakter, formåen, kærlighed, grænser, appetit og apati?

Nej. Jeg vil hævde at min far aldrig rigtig forstod hvem han egentlig var.

Hvad var han af profession?

Dimk.

Hvad tror du han ville have haft lyst til hvis han kunne stå her nu sammen med os her?

Ja, nu er den lige ved aftensmadstid.

Hvad er klokken?

Klokken er halv otte.

Hvordan var han som ældre mand når han støvede rundt mellem vinstokkene og tænkte svinske tanker?

Jeg vil sige det på den måde at han endte med at vide hvad han havde mest lyst til.

Hvad havde han mest lyst til?

At handle med fisk.

Men han vidste ikke hvad en fisk er.

Det er sandt.

Det lyder da til, at I har haft en masse folk heroppe?

Ja.

Han må have have været meget taknemmelig overfor disse primitive og snavsede folk.

Han var lidt småsur over at han ikke kunne regne sig selv ud, men han lånte dem gladeligt sit brusebad høhø.

Hahaha. Hvad var din fars arbejde?

Stempelbygger.

Du har netop sagt han var dimk.

Men man kan ikke være dimk. Dermed ophæves sagtheden af mit udsagn.

Hvad arbejdede han med?

Stempelbygger.

Stempelbygger. De bygger kun et stempel i løbet af deres liv, ikke sandt?

To.

Men det første er et prøvestempel.

Det stemmer.

Det stempler hyhy.

Previous articleNy bog: Ejendommelige Tokyo
Next articleForfattervenner er lidt irriterende for andre
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)