Home Non-categorized Fra palmens top, med udsigt over bugten

Fra palmens top, med udsigt over bugten

653

Jeg har ikke haft det rigtig godt i masser af år. I den forstand kan man godt sige at jeg har et udestående med eksistensen. Med Gud.

Trøster det dig ikke, at du har lidt og lider forfærdeligt?

Hihi. Hvordan skulle det kunne trøste mig? Det forværrer blot mit humør.

Det skal du ikke sige.

Hihi. Det er min sag. Mit humør.

Hvorfor?

Det er mit humør. Det er mit humør, vi taler om.

Vi taler, som jeg oplever det, om vores begges humører.

Hahaha. Nej. Det er nu engang mit humør vi taler om. Men vi kan godt tale om dit humør. Hvordan har du det?

Jeg synes helt klart din lidelse lige præcis afleder opmærksomheden fra dit udestående med eksistensen og Gud.

Du er en stor menneskekender. Hihi.

Hjælper det dig ikke at tænke på at andre også lider?

Hæhæ. Næh. Det gør mig, som man kunne forvente, blot i endnu dårligere humør.

Men jeg deler din oplevelse af at eksistensen kan være overvældende, uoverskuelig, forvirrende og utrolig dejlig.

Hør, hvad er du for en filur?

Filur? Jeg er ikke en filur. Jeg prøver bare at sige, at det er som om der står en usynlig kuffert på min fod med et indhold som det er almindeligt at kende, men som jeg ikke selv kender.

Det var dog et mærkeligt og ustadigt billede. Det billede kan jeg ikke bruge til noget.

Men jeg kan saft susemig bruge det til noget. For mig er det nyttigt.

Det er galimatias. Jeg tror ikke på dig. Ja, jeg må virkelig sige at det kuffertbillede svækker den spontane tillid til dig jeg oprindelig følte da vi kravlede op i denne palme for at se ud over bugten. Et billede, en metafor kan ikke bruges til noget i det daglige i bred forstand.

Jo, for den metafor har fået tingene til at falde totalt på plads for mig. Den er faldet ind i sjælen dengang jeg læste om den og landet på en yderst brugbar måde hvor den er blevet som et prisme.

Jeg synes vi i denne samtale er kommet ubeskriveligt langt væk fra mine lidelse. Din dumme kuffert står helt klart i vejen. Jeg gribes af en dyb trang til at afkode kuffertens indhold og blotlægge dens, i det mindste for mig, ret trivielle indhold ved at foreslå at den bare indeholder tøj og diverse rejsefornødenheder.

Det kan du sige. Det kan du sige. Men det betyder bare at jeg dermed kan indse at den er let og nemt lader sig fjerne fra min fod.

Previous articleDen dag Bigi faldt pladask for Bakse
Next articleNy bog: Per og Dyveke
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.