Frede Dind skriver om Frede Dind. Ligesom Charles Dickens skrev om Charles Dickens. Nårh nej. Nå, men Frede Dind er ude og køre med sin tipoldemor, da hun pludselig dør af grin. På side et følger vi den forudgående kaffeslabberas på Natvej hvor også finten Tim Bæk er med. På side to følger vi Tim Bæk ud af indkørslen og ud af bogen. På side tre begynder alvoren at tage til. Denne side bærer nemlig stærkt præg af bogens handling. Episoden med tipoldemoren genkaldes i erindringen mens Frede Dind en uge efter sidder i sin lænestol med en tyk bog i skødet, der kort og godt hedder ”Gjerulff”. Tidspunkt efter tidspunkt genopfrisker han den rædselsfulde aften. De sidder i bilen, Frede Dind på forsædet og tipoldemoren på bagsædet. Det er mørkt fordi det er nat. Hvad havde De ventet? De snakker om Tim Bæk, uden på noget tidspunkt at nævne hans fremskudte tænder. I det øjeblik tipoldemoren dør af grin hviler Frede Dinds blik på et hus i bakkerne. Husets placering brænder sig fast i underbevidstheden og skyder som en flamme op igennem lænestolen og blitzer sig ind i hans bevidsthed, uden der på noget tidspunkt nævnes hans fremskudte pandehår. På side fire har Frede Dind jakken på og er på vej op i bakkerne til det der skal vise sig at hedde Sikkoms Hus. Det er kort og godt et hus fyldt med kærlighed. Læs selv bogen. Bogen kan ikke læse Dem!
