”Det er grotesk, ulykkeligt og i bund og grund alarmerende, at vi kan grine af og bagatellisere forskellen mellem godt og ondt. Så er det nemlig, at den sofistikerede og glimrende ironi bliver opslugt af kynismen.”
Hihihi. Du sagde glimrende.
”Hahahaha. Ja. I går sad jeg ved mit skrivebord og ville skrive noget uironisk om nogle venlige brødkrummer, men så tænkte jeg, helt rigtigt: jeg skal ikke til at lave grin med noget så, på en gang vigtigt og sjældent, som venlighed.”
Ok. Nu forstår jeg. Da du sagde det med de venlige brødkrummer, forstod jeg hvad du mener. Vi må ikke lave grin med at venligheden findes.
”Netop.”
Hvad så, om du skrev om nogle brødkrummer der var hjælpsomme, i stedet?
”Ja. Nu eksisterer der noget der hedder kunstnerisk frihed. Det indebærer at en journalist ikke skal sidde og give en forfatter gode råd. Men i dette tilfælde vil jeg tænke over om hjælpsomhed, nej… min samvittighed forbyder mig også at skrive om hjælpsomme brødkrummer.”
(Ill.: Marc Chagall: Bruden og gommen fra Eiffeltårnet)
