Det er mørk nat. Sha Gulkingtons fod har sovet og vågner med et sæt, hopper ud i køkkenet hvor den gemmer sig i kosteskabet. Da Sha vågner går han derfor skævt og i stedet for at stige på en bus stiger han på en mærkelig grøn sporvogn der kører ham til en ærtemark, hvor folk vinker begejstret på grund af den naturlige interesse han påkalder sig i kraft af at være bogens hovedperson. Sha lægger mærke til en ung kvinde der tænker på to linealer som ligger under disken i et fiskeudsalg, mens hun, opfyldt af munterhed, går rundt om marken, uden at deltage i løjerne, der består i at stå i en rundkreds med ansigtet vendt opad mens man lægger løse ærter i øjenhulerne. Sha stiger af og de to bliver venner. Forklædt som harer nærmer de sig en skorsten der taler rigsdansk bag en pragtfuld Dubuffet skulptur. Skorstenen foreslår at Sha og kvinden drager ind i skoven og lægger sig oven på hinanden uden tøj på. Hvorfor? spørger kvinden og Sha i munden på hinanden. Skoven trækker på skuldrene og fniser.
Jeg synes bogen minder mig om en bog jeg ikke kan huske, men ellers er den rigtig god.
