På trods af koncentrationsbesvær er Hirdsmand Hvattarp tilbage med en myte der aldrig bliver mindre end ganske elendig.
En rede kommer gående efter at fuglene er fløjet fra den. “Oppe på himlen sang fuglene”, som det så smukt hedder. Der går ikke længe med denne rolige gang ud i “den store natur”, som det lidt forudsigeligt hedder, før roen og ravnen melder sig på banen og “den lille funklende perle af en historie”, som det så pralende hedder, kan tage sin begyndelse. Efter at have sammenbragt og aflønnet de tre hovedpersoner diskuterer historien lidt med sig selv, gemmer imens hovedpersonerne væk i en papkasse med panoramavinduer, højt til loftet, egen indgang, udsigt til “bjældet”, en slags fjeld med istapper formet som bjælder, og dertil masser af redemad: afstødte dun; roemad: vand, jord, sollys; og ravnemad: en turkis fisk der hedder en snalle og i sine bedre dage adlød navnet “Snalle”, udtalt mellem læberne på fiskekrogsk. Men de tre har ikke spildt tiden inde i papkassen. Da man lukker dem ud viser det sig at de har brugt tiden på at blive venner ved at drikke dialogkaffe. Det er bogens væsentligste pointe. Går man glip af denne pointe har man fuldkommen misset bogens eksistensgrundlag og bogen vil simpelthen flyve væk hurtigere end Stefan Zweig fløj til Langbortistan. Jeg valgte at ignorere denne pointe ved første gennemlæsning for sjov og det endte med at jeg måtte kramme bogen rigtig godt for at den ikke lavede en Stefan. Alligevel skrev den en ny bog med den forvorpne titel “Verden af Anders And blad”. Af en eller anden grund brugte jeg alle mine penge mens jeg læste. Måske sivede de ud af hullet i lommen mens jeg hoppede og dansede af glæde. Jeg havde nemlig vekslet dem til fem-ører af den gamle slags. Nu ligger de rundt i haven i en sirligt slynget kurve. Konkluderende må jeg konstaterende sige at jeg efter første gennemlæsning pludselig stod med to bøger. Den anden gang læste jeg “Reden, ravnen og roen” stående på “Verden af Anders And blad” med den klare hensigt ikke at misse det med dialogkaffen og det gik fint.
