Han vil blive utryg i det øjeblik han opdager at I ikke kender hinanden personligt.
Men det ved han jo på forhånd.
Lad mig berolige dig med at forklare sagens rette sammenhæng. Han vil selvfølgelig ikke krybe ned i et hul fordi han kommer i radioen.
Hul?
Men han vil lave løjer.
Hvorfor?
Han vil obstruere.
Aha.
Han vil opfatte din rutinerethed i at tale med litterære hoveder som kunstig.
Det lyder jo bare som ganske almindelig paranoia og blufærdighed.
Siger du.
Det lyder banalt.
Jeg skal også lige huske at sige noget psykisk sygt.
Endelig da.
Irrrrrr. Flydt!
Det er jo så banalt.
Ja det er det egentlig.
Så kom vi slet ikke til det vigtige.
Så kom vi slet ikke til det vigtige. Hvad er det vigtige?
Det ved Maradjøngade er jeg evigt forvisset om.
Maradjøngade siger han intet ved. Siger han er filosof.
Jeg er udmærket klar over at han kan være dominerende og anstrengende. Kærligheden skjuler synders mangfoldighed.
