“Det handler om at finde noget læsestof som er nemt at forstå og samtidig svarer til en dum og primitiv tankegang. Hvis kursisterne tror på gengældelse af ugerninger lærer jeg dem om retribution i den form der kendes af os andre som ‘øje for øje’-princippet. Næste gang de måtte overveje at slå hovedet ned i maven på et af deres medmennesker vil de forinden indse at de følger et dumt princip og stoppe sig selv forinden og i stedet foretage sig noget der er klogere end dem selv.”
Hvordan kan man være bedre end sig selv?
“Kærlighedsgerninger hedder det.”
Er kærlighed klogt?
“Ja.”
Kan man læse sig til det?
“Jeg kan lære dem det fordi jeg har smagt kærligheden i et træ.”
Siddende i et træ?
“Siddende i et træ.”
Hvorfor nøjes du så ikke bare med at lade kursisterne smage kærligheden i det samme træ som du selv sad i da du smagte kærligheden?
“Dels af hensyn til mig selv. Jeg får kærlighed tilbage. Jeg får opmærksomhed. Jeg får taletid i medierne. Jeg får venner der før var urimelige men som nu er rimelige. Jeg knytter varige bånd. Den anden grund er at jeg overordnet set er centrum for den måde tingene er på. Så klog er jeg nu engang. Det er desuden forsvindende få der er rustede til at sidde inde i et træ eller i en busk igennem en hel nat uden at fryse.”
Men hvad hvis træet er forsynet med lygter og centralvarme?
“Så kan man se det om natten. Så kan man angribe det med ting man smider op i træet.”
Det lyder rimeligt nok. Men kan man ikke barrikadere træet med halmballer?
“Man kan fælde det og lave det om til savsmuld og putte en håndfuld i brændeovnen. Det giver den lifligste røg jeg længe har hørt om.”
Har du ikke hørt om den røg der steg op af Tandlykke Vinduespudsers hvide skorsten den dag hans tanker kortvarigt forsvandt under en middag i krigsforeningen?
“Jo. Jo. Den har jeg hørt om. Men der var ikke tale om rigtig røg. Der var snarere tale om damp.”
