En jurist der står fredeligt ved et busstoppested og pludselig bliver bidt. En kamphund der vågner op med en pakke gær på kroppen. En loppe der bliver knipset ind i munden på en lokalpolitiker. Vi kender alle situationer hvor sindslidende markerer sig i verden. Formålsløst, malplaceret, komisk. Hvor længe skal det blive ved? Juristen skriger af smerte. Kamphunden skubber gærpakken af med snuden. Loppen gnider sig veltilfreds mod lokalpolitikerens gane. Hvad er meningen med det meningsløse? Vi ved, at i civiliserede samfund er der mindre plads til skrig, gær og knipseri. Det har negative konsekvenser for muligheden for at komme sig som menneske med sindslidelse at vi er så hurtige til at løfte øjenbrynene, særligt for unge mennesker med sindslidelser. Hvad er dine erfaringer med at sige pyt til et menneske med sindslidelse der gør eller siger det uacceptable, det latterlige eller det afvigende? Hvorfor er mennesker med skizofreni varmere end gennemsnittet? Hvad kan mennesker med psykisk sygdom lære andre? Har du en mening du gerne vil dele så giv den til kende. God aften derude!
