Indledning ved Morten Hjerl-Hansen:
Artiklen kommenteret, sætning for sætning.
Cecilie i opråb med ny bog: ‘Hvorfor skal man kun være sammen med én person ad gangen?’
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du kun har én kæreste ad gangen frem for flere partnere på samme tid?
Eller hvorfor du gerne vil have hele pakken med børn og kernefamilie engang?
Er det fordi, det er noget, du har lyst til, eller er det fordi, samfundet har opdraget dig til at søge det monogame forhold med en partner, som du engang kan få nogle børn med?
Det er store spørgsmål.
Men det er netop sådanne spørgsmål, som forfatter Cecilie Bødker gerne vil have dig til at forholde dig til med sin debutroman ‘Sortsyge’. Også selvom det kan være overvældende at få mærket efter.
Faktisk vil hun gerne have, at du får lyst til at stille kritiske spørgsmål til flere af de normer, der findes i vores samfund inden for parforhold, sex, kroppe og køn, når du har læst hendes bog.
– Hvorfor er det, at man kun skal være sammen med én person ad gangen, spørger hun og fortsætter:
– Hvorfor skal man som kvinde helst vælge en mand som kæreste? Hvorfor skal man barbere sine kropshår af som kvinde, og hvorfor er en kjole kun noget, som ciskvinder må gå i? Det er vigtigt at stille disse spørgsmål, siger hun.
Der er med andre ord meget, vi har lært i vores opvækst, som vi kan risikere at skulle aflære igen, hvis vi vil have mere frihed i vores liv, mener forfatteren, som vi møder på Amager Fælled for at tale om bogen og tage billederne til artiklen.
Selv går hun da også og mærker særligt efter i sig selv for tiden.
– Jeg er selv 30 år og begynder da at tænke over, om jeg skal have børn. Men jeg sætter også spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg i så fald vil det. Er det måske fordi, jeg altid har fået at vide, at det er det, jeg skal stræbe efter, spørger Cecilie Bødker.
Skriver ud fra sine egne oplevelser
Hovedpersonen Freja i Cecilie Bødkers bog ‘Sortsyge’ har nogle af de samme spørgsmål til livet. Hun er 24 år, biseksuel og kaster sig nysgerrigt ud i den polyamorøse livsstil – altså der, hvor man ser flere på samme tid, og alle parter er indforståede med det.
– For mig giver det helt vild god mening, at man selvfølgelig godt kan have følelser for og være tiltrukket af flere mennesker på samme tid. Jeg tror ikke, det er sandt, hvis folk siger, at de aldrig er tiltrukket af andre, bare fordi de er i et monogamt forhold, siger Cecilie Bødker.
– Og jeg synes, at man skal kunne tale om de her ting, uden at man udskammer hinanden for det, tilføjer hun.
Cecilie Bødker er da også selv fuldt ud åben om, at hun lever i nogle mere flydende forhold end de fleste andre mennesker.
– Jeg plejer at sige, at jeg er etisk non-monogam, for jeg har ikke en kæreste lige nu, men har nogle, jeg har set i længere tid, og de er indforstået med, at jeg ser andre. Hvis man kun siger, man er non-monogam, kan det jo lige så godt betyde, at man er utro eller har en affære, men når man sætter “etisk” foran, er det samtykkebaseret, forklarer hun.
Men for Freja er polyamori ikke altid nem at navigere i.
Da Freja møder den svenske mand August, der åbent ser flere kvinder, lander hun nemlig ikke kun i et trekantsdrama, men også i en pøl af opslidende jalousi. Det er derfor, at romanen hedder ‘Sortsyge’, der er den direkte oversættelse af det svenske ord for jalousi, “svartsjuka”.
Så galt behøver det naturligvis slet ikke at gå, men Cecilie Bødker ved bare fra egen krop, at det godt kan udfolde sig sådan, hvis man er nybegynder og usikker. Hun har nemlig stået i noget tilsvarende selv.
– Mange af de ting, jeg skriver om, er noget, jeg selv har oplevet. Jeg har ligesom Freja været i et forhold med en svensk mand, der er polyamorøs, hvor jeg blev meget jaloux, siger hun.
Bogen er dog ikke selvbiografisk som sådan, og når man skriver fiktion inspireret af egne oplevelser, er det jo helt naturligt at skrue op for noget og ned for noget andet for historiens skyld.
Men lige netop jalousien er der ikke rørt ved i bogen, for den var rent faktisk lige så grum som i bogen, fortæller Cecilie Bødker:
– Jeg følte meget voldsom jalousi, som jeg aldrig havde oplevet det før. Jeg tror lidt, at min krop gik i en stresstilstand, så min appetit ligefrem svandt ind. Det var meget ubehageligt. Det blev meget vigtigt for mig at være den kvinde, som han ville være mest sammen med.
Det er også derfor, at hun gerne vil have sine læsere til at tænke lidt over magtdynamikker i deres parforhold, og hvorfor det tit er så vigtigt for kvinden at blive begæret af en mand og blive set med det mandlige blik.
– Det er jo også derfor, der er den her konkurrencementalitet blandt kvinderne i bogen, fordi de hele tiden ser hinanden med mandens øjne, siger Cecilie Bødker.
‘Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det?!’
Det er efterhånden tre år siden, at Cecilie Bødker var ramt af en drænende jalousi, og det var netop på dette tidspunkt, at historien om Freja pressede sig på.
– Jeg havde ikke planlagt det, men så skete alt det her i mit liv, og det føltes bare nødvendigt at skrive om, siger hun.
I dag har hun det heldigvis fint igen, og hun ved også godt, hvorfor jalousien fik lov til at hobe sig så meget op hos hende. For lige så spændende og frihedsskabende polyamori kan være, lige så krævende kan det vise sig at være.
– Man skal arbejde meget med sig selv, hvis man vil have et velfungerende poly-forhold, for det er bare endnu mere vigtigt, at man er god til at kommunikere sine følelser, behov og grænser, siger hun.
Når Cecilie Bødker ser tilbage på den relation, hun havde dengang, kan hun tydeligt se alle de fejl, hun begik.
– Da jeg stod i det, tænkte jeg: “Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det, når jeg nu gerne vil leve på denne her måde?!” Men nu kan jeg jo godt se, det var svært at få et forhold, for jeg tror grundlæggende ikke, at vi havde tillid til hinanden. Vi var ikke gode til at kommunikere ærligt, hvordan vi havde det, siger hun om forholdet.
Men selvom jalousien har fået rollen som “monsteret” i fortællingen om Freja, ser Cecilie Bødker i dag mere jalousien som et brugbart værktøj.
– Når man føler sig jaloux, viser det jo bare, at man skal være opmærksom på noget. Det kan pege på en usikkerhed i én selv, eller det kan pege på et behov, man ikke får opfyldt.
Fantastisk og rædselsvækkende på samme tid
Cecilie Bødker virker på ingen måde usikker på sig selv, som hun sidder her på Amager Fælled og stiller op til diverse billeder. Faktisk ligner hun én, der hviler i sig selv, og som har masser af tillid til de valg, hun tager i livet lige nu.
Og da fotografen spørger, om hun mon ligefrem er frisk på at hoppe ned i søen på Amager Fælled blandt åkanderne, siger hun ja med det samme. Kun iført underbukser.
Cecilie Bødker er da også selv vant til at jagte det perfekte billede. Hun er nemlig uddannet fotograf og poserer ofte selv, hvilket man blandt andet kan se på forfatterens stemningsfyldte Instagram-side.
Hun lægger i øvrigt også selv krop til forsidebilledet på ‘Sortsyge’, hvor man ser en nøgen kvindekrop dækket af nogle blomster.
Den slags billeder er hun vant til, men at udgive og dele en personlig roman med verden er derimod noget, der kan få hende ud af sin komfortzone.
– Det er fantastisk og rædselsvækkende på samme tid, og jeg svinger stadig mellem begge. For det er helt vildt vigtigt for mig at tale om nogle af de her ting, og jeg håber virkelig også, at bogen kan skabe nogle debatter, siger hun.
Den debat kunne for eksempel handle om alt det sårbare, der følger med en relation på lagnerne.
– Freja forestiller sig jo gang på gang, hvordan August har sex med de andre, og hvordan de har flere orgasmer i træk og i det hele taget har det for vildt. Hun føler sig ikke god nok og skamfuld, hvis hun ikke kan have sex, ligesom hun forestiller sig, at de andre har, siger Cecilie Bødker og tilføjer:
– Jeg tror, at mange har en forestilling om, hvordan andre har sex ligesom i pornofilm eller romantiske Hollywood-film, og hvis man ikke selv har det på samme måde, føler man sig utilstrækkelig. Det, synes jeg, er interessant at tale om.
Derfor har Cecilie Bødker også skrevet ‘Sortsyge’ til “sit yngre jeg” og andre unge, siger hun. Dengang hun selv havde brug for at høre om de ting, der kan være svære, når det gælder sex, relationer og forventninger – både dem, man selv har, og dem, som omverdenen har til én.
Men har det mon hjulpet hende at se sine egne oplevelser igennem Frejas øjne? Ja, siger Cecilie Bødker.
– Fordi mit forhold var så stormfuldt, forvirrende og med så mange intense følelser, var det også nødvendigt at skrive om det hele for at forstå, hvad der foregik i mig selv, slutter hun.
Nu håber hun bare, at andre kan få noget ud af bogen. Også selvom de ikke har oplevet helt det samme som Freja og Cecilie Bødker selv.
Som en start kunne de jo måske tænke lidt over, om de gør, hvad de har lyst til, frem for hvad samfundet synes, de skal.