Aladdas. Ordet er kendt viden om. Bilka. Et skønt ord. Rygsmerter. Vidunderligt. Deprimerede Græker er i hopla da jeg besøger ham. Men jeg kan lugte beklumretheden i hans hus. Fatter jeg ikke en aura. Forstår jeg ikke ting via kropssprog. Jeg bliver så træt at mine arme hænger og mit ansigt falder fra hinanden. Han griber ud og prøver at redde porcelænskinden inden den smadrer. Vi er nulstillede. Vi savner kvindeligt selskab. Det er så inderligt ligegyldigt hvad jeg siger. Hvad vi siger. Så flyver en svale forbi vinduet. Ligeså langsomt. Håbets vendepunkt. En kvinde tapper på døren. Hun har Adidas sandaler på. Hopper op og ned. Det er min hustru. Helmut Laddas og jeg udveksler blikke.
Alle disse frisindede, Enhedslisteagtige og pisse selvretfærdige ting skete i torsdags.