»Hold kæft, jeg gad godt spurte efter et får. Og så ligesom fange fåret eller bare knipse det på halen. Og bare løbe alt hvad jeg kan. Og inden da blive slået oven i knolden med en lineal. Altså af ejeren af fåret. Ømme mig. Mærke den lerede sandjord under mine bare fødder. Løbe igennem vilde buske, som et pattebarn, helt for mig selv. Det er derfor jeg spiller tennis. Med lukket mund og krop. Hen over den røde bane til min livret, vand, der står i en grøn skål midt på banen. Er jeg færdig nu? Og ved siden af et lille tornyster. Jeg føler mig så klog når jeg tilskynder til fysisk aktivitet. Så lynende begavet.«
