Ingen ved hvorfor en human resource medarbejder drev rundt uden mål og med i dagevis uden filosofisk forankring eller andre holdepunkter i den del af fornuftens kølige rige som kaldes gammelklog og alfaderlig. Uden at kunne skelne mellem sinus og cosinus. Sinus er vinkelhøjde og cosinus vinkelbredde, hvis man ser på enhedscirklen, den cirkel der har origo, koordinatsystemets midtpunkt, som centrum og en radius på en. Men human resource medarbejderen klarede sig uden kendskab til trigonometrien. Uden at vide noget om Sokrates’ kamp med sofisterne. Denne kamp går ud på at optræne sproget og argumentationen med henblik på at identificere tale som ikke drejer sig om det enkle og det gode, som kaldes aretæ, med tryk på sidste stavelse. Forældrene var begge ansat i gas og vand. Faren i gas og moren i vand. Da hele byen var velforsynet med disse basale fornødenheder, på nær linealen på skolelærerens kateter, valgte human resource medarbejderen levevej. Det at drive rundt er at slappe af samtidig med at man får motion.
»Ja. Det er en fin artikel du har skrevet om Sokrates. Men forklaringen på at jeg drev rundt, den jeg selv er kommet frem til, er at jeg undertiden føler mig hvad jeg vil kalde småmæt af dage. Jeg er over fyrre og har masser af livsappetit og vil fortsat gerne give og tage i mod kærlighed og nå og opnå nogle ting. Småmæt af dage. En følelse. Jeg kunne også vælge at sige mat af at eksistere. Der er ikke noget alarmerende eller mærkeligt ved det. Jeg foretrækker disse lidt sære og utraditionelle beskrivelser frem for at sige at jeg ind imellem føler mig dødtræt. Det er almindeligt at sige sådan. Når man er småmæt lægger man bestikket fra sig og sunder sig lidt. Vent. Du hælder te i min kaffe.«
