En forfatter skal ud fra sin karakter *kunne gennemføre en stille og rolig bilateral samtale uden at overlæsse den med sine egne ideer og intense kropssprog, have en omfattende psykiatrisk grundviden, erkende sig selv som et vrag, holde af mennesker, fungere på skriftsprogets præmisser og have fantasi*.
Det er bestemt ikke tilstrækkeligt at have horisont. Humanistisk uddannede gymnasielærere, præster, højskolefolk, talrige lærere og læger har typisk horisont. Disse faggrupper er bundet til deres jobs på en måde der ikke er *kulturelt konstruktiv* og de er elendige når de forsøger sig som smagsdommere. Som vilde dyr styrer de intelligent uden om floskler og klichéer og brager lige ind i en mur hvorefter de sidder fortumlede på jorden og snakker om ”talent”, ”stil” og ”folket” uden at vide hvad de taler om.
Fantasi er
1. At hengive sig passivt til positive, menneskekærlige, ensomhedsbetingede, overbærende, fragmenterede og eventuelt forkerte forklaringer på negative eller forenklede udtalelser, tendenser og personer.
2. At indtage meningsfulde, upopulære holdninger.
3. At øve sig, hvis der er noget i tilværelsen man virkelig vil som ligger lidt ud over det almene og almindelige.
4. At holde fast i sig selv, når nu realiteterne umuliggør den fra oldtiden så højt besungne last selvkendskab.