Første forsøg
Udgangspunktet for dette program er at alle bøger er lortebøger og at enhver bog er det på dens egen måde. Temaet er ikke denne mådes særpræg for det enkelte værk, men derimod hvorfor forfatteren har overset det vældig futile i hans eller hendes gerning.
„Jeg vil gerne ud af dette program.“
Vil du anføre en årsag til din beslutning, før du skrider?
„Farvel.“
Det ligger mig stærkt på sinde at fremhæve overfor lytteren at Karlslunde Rasteplads forlod vores program uden at argumentere. Karlslunde må være indbegrebet af en hystade. Jeg tror i øvrigt det er smitsomt. Han følte at jeg vanhelligede litteraturen, gjorde mig skyldig i et eller andet som må henligge i det obskure. Idioten sagde ikke noget. Forsvandt bare. Udviste ikke mod. Men han vanhelligede det at argumentere og det er for mig, der elsker viden som er fremgravet og fremdraget ved argumentation, en yderst latterlig ting at begive sig af med.
Andet forsøg
Udgangspunktet for dette program er at alle bøger er lortebøger og at enhver bog er det på dens egen måde. Temaet er ikke denne mådes særpræg for det enkelte værk, men derimod hvorfor forfatteren har overset det vældig futile i hans eller hendes gerning.
„Jeg vil gerne ud af dette program.“
Vil du anføre en årsag til din beslutning, før du skrider?
„Farvel.“
Tillad mig at gøre opmærksom på at der er noget der hedder at diskutere for argumentets skyld. At holde et bestandigt fokus på hvad der bliver sagt. Hvis forfatteren der netop nu kører ud af indkørslen i en tuba havde kendt lidt til G.E. Moores berømte indsigt at man ikke kan slutte fra et „er“ til et „bør“ ville han have kunnet påpege en logisk brist i min argumentation. Men han kender ikke til G.E. Moore og jeg må antage at denne og tilsvarende huller i hans viden simpelthen har fået hans hysteri til at løbe af med ham.
Så ingen medvirkede i Lasses program. Derfor gjorde han det sædvanlige: Ventede. Ventede på der skulle komme en idé til et installationskunstværk som selvfølgelig ramte „skævt“ i forhold til den i 2018 allerede bedagede og derfor latterlige Damien Hirst tradition. Han nedkradsede ideen på et stykke papir, krøllede det sammen, stoppede det i en enorm tønde som han trillede et sted hen. Idé til installationskunstværk: Et hovedhår fra Trump indgraveret med ordet „privat“ og anbragt under et elektronmikroskop. Tønden kom i de rette hænder mens Lasse sad og spiste. Alting skete af sig selv. Mad blev båret ind. Først en grøn vindrue. Mens kunstværket blev opstillet på landets berømteste kunstmuseum sad Lasse og arbejdede med en titel på et digt. Titlen, der bestod af to ord, „Drømmende grene“ fascinerede ham så meget at han hurtigt indså at opgaven ikke lå i at skrive et digt men i at arbejde med titlen, uden at ændre den den mindste smule, indtil den passede til det uskrevne digt.
