Kære The Other Newspaper, min nabo, som jeg, efter min opfattelse, altid har behandlet særdeles venligt, har kidnappet en berømt populistisk politiker og anbragt vedkommende i en stor terningformet trækasse, hvorefter politikeren er begyndt at klikke. Min nabo og jeg er meget forskellige, idet min nabo bliver angst af denne klikken, hvorimod den beroliger mig. Hvis I ligger inde med oplysninger der kan kaste nyt lys over hvorfor populister klikker når de bliver bortført og stoppet i trækasser ville jeg kunne berolige min nabo.
Hilsen den håbefulde
Kære håbefulde, grunden til at populister klikker under de angivne omstændigheder er simpelthen at de varmer koks op når det bliver mørkt rundt om dem. Populister tror, at der inde i klumper af koks er er en lille by med ca. 500 indbyggere og forsøger at morse til dem med kliklyde for at advare dem om opvarmningen.
Hilsen Morten, The Other Newspaper