Det er vigtigere hvilken slags menneske du var i din barndom end hvor fin din uddannelse og din karriere er.
“Jeg gik med sut.”
I øvrigt kan intet tilsløre hvordan din moral var dengang du var barn.
“Forsøger du at hypnotisere mig?”
Og, hvad mere er, sandheden om hvordan du har glemt din barndom, både din barndoms undren og din barndoms stillingtagen, er den eneste sandhed i dit liv om dit liv som du hilser velkommen uden skepsis eller skrupler.
“Hvordan så du dig selv i din barndom?”
Med et spejl.
“Hvor er du nu?”
Her.
“Og alligevel vil du gerne lære dit eget barn at hun bare skal holde fast i barndommen og det barnlige?”
Ja. Jeg vil gerne have at hun tager den person hun var i barndommen med sig.
“Kan man undgå det?”
Ja. Man kan blive for struktureret og for uspontan.
“Nogen skal jo være voksne.”
At være voksen-voksen tømmer livet for indhold. At være som et barn det meste af tiden giver livet indhold.
“Hvordan skal vi som samfund styre i den retning du angiver?”
Vi skal blive arrige uden at sige det til nogen.
“Jeg forstår ikke rigtig. Hvordan kan et samfund blive arrigt?”
