Hvad mener du om ideen med at rose samtlige partier i Folketinget og, i samme åndedrag, oprette en gaveordning møntet på DFs vælgere?
»Generelt eller primært?«
Undskyld?
»Altså mener du spørgsmålet generelt eller primært?«
Hvordan kan jeg mene det generelt? Spørgsmålet drejer sig jo om noget yderst konkret, ikke om noget principielt eller overordnet. Hvordan kan jeg mene det primært? At mene noget primært, hvad betyder det? Jeg har aldrig hørt ordet primært brugt i sammenhæng med det at mene noget.
»Har du aldrig hørt nogen sige ‘primært mener jeg det-og-det’«?
Jo, det er rigtig nok. Men det at du spurgte ‘primært eller generelt’ fik mig ud på glatis.
»Må journalister ikke komme på glatis?«
Jo. Men jeg var forberedt på at vi skulle tale om emnet på en akademisk måde og ikke spørge ‘primært eller generelt’ ligeså snart kameraet ruller. Da lyset var dæmpet i studiet sad du da ikke og sagde ‘prumært eller generelt’.
»Hov, du sagde prumært i stedet for primært.«
Ja. Det var en talefejl som jeg ofte begår når jeg bliver nervøs.
»Hvorfor undgik du så ikke at bruge ordet primært?«
Fordi samtalen drejer sig om det ord, fordi du bragte det op.